Om bofællesskabet
Mageløse
Mageløse er et bofællesskab på den gamle Flyvestation Værløse nordvest for København. Det omfatter 29 huse og et fælleshus samt flyvestationens gamle kontroltårn, som har givet navn til adressen: Tårnet, Jonstrup, 3500 Værløse. Bofællesskabet blev opbygget i årene 2015-2020.
Vi er 29 familier i alle aldersgrupper med 52 voksne og 28 børn. Vi har fællesspisning i fælleshuset, som rummer spisestue og køkken samt lege- og møderum. I det gamle kontroltårn har vi indrettet et udsigtsrum med offentlig adgang hver første lørdag i måneden kl. 14-15; i kælderen under tårnet er der værksted, motions- og musikrum. Vi er selv bygherre på boliger og fælleshus, som er tegnet af Henning Larsen, København.
Boligerne er bygget som 14 dobbelthuse og et enkelt hus. Der er fem forskellige husstørrelser:
4 huse på 90 m2,
3 huse på 120 m2,
15 huse på 135 m2,
3 huse på 155 m2 og
4 huse på 180 m2.
Fælleshuset er på 357 m2.
Det samlede grundareal er (??? #### Tårnet 1: grundareal 6215 m2)
Mageløses bebyggelse kaldes Gårdhavehusene i Lokalplan for Furesø kommune nr. 121-1 (https://dokument.plandata.dk/20_3806858_1517339359837.pdf). Her finder man også vores naboer, bofællesskabet Staldhusene (https://staldhusene.dk/) og vores genboer på den anden side af Perimetervej: Bringegårdene og Officershusene.
Mageløse indgår i Grundejerforeningen Sydlejren (https://sydlejren.dk/), der også omfatter Hangar 3, som er fælleshus for hele området.
Mageløses fællesarealer skråner ned mod Værebro Å (Jonstrup Å), som udgør Jonstrups grænse til Måløv. Mageløse og Måløv ligger i henhodsvis Furesø og Ballerup kommune og forbindes af en asfalteret sti med en bro over Værebro å.
Offentlig transport:
> Bus: Man tager linje 152 mellem Måløv St. og Værløse St., stiger af ved Jonstruphøj og går ca. en km til Tårnet.
> S-tog: Man står af på Måløv St. (tag evt. cyklen med), og går eller cykler godt to km via Brydegårdsvej og stibroen over Værebro Å.
Links:
TV2-Lorry reportage fra d. 20/1-2019: https://www.tv2lorry.dk/sondagsmagasinet/flyvestation-bliver-nu-et-af-landets-mest-eksperimenterende-boligomrader
Lokalplan: https://dokument.plandata.dk/20_3806858_1517339359837.pdf
Naboer Staldhusene: https://staldhusene.dk/
Sydlejren: https://sydlejren.dk/
Copyright © All Rights Reserved